Rold Skov Gruppe

Bæverkolonien (5-7 år)

Der er kommet bævere til Rold Skov. De holder til på Mosevej 40 ved en mose i kanten af skoven. Bævere er lidt sky, men du kan måske være heldig at se dem om onsdagen fra 17.00 til 18.00 – de ligner til forveksling børn i alderen 5 – 7 år. Bæverne er nysgerrige og sammen går de på opdagelse i skoven og omkring mosen, mens de igennem leg lærer om naturen.

Når man bliver bæver hos De Gule Spejdere, bliver man en del af en Bæverkoloni. I bæverkolonien er bæverne opdelt i små bæverfamilier der består af 5-7 bævere. Vi vil komme på opdagelse i skovens rige, lære om livet i søen, lidt førstehjælp, lege, Bæverhilsen og meget mere.

Vi hører historien om skovens venner. Det er en fortælling som stammer fra Canada som så er kommet til England, og nu til Danmark.

Det er en magisk fortælling som handler om Keeo der er leder af bæverkolonien og Aheek som tager sig af de små bævere. 
En fortælling om hvordan venskaber kan opstå, selvom man ikke er ens og om hvordan man kommer længst ved at hjælpe hinanden. 

Alt det man kommer til at lære som Bæver, er noget der kan bruge i hverdagen fremover. Samt når børnene rykker op i Ulveflokken.

DEL PÅ:

Bæverleder

Emilie Rejnhold Søndergaard

Mail: emilie-@-cimbrervej.dk

Telefon: 29 86 26 61