Rold Skov Gruppe

Hjemmespejder

Spejder er ikke noget, man går til - det er noget, man er. 

Måske er én dag om ugen ikke nok til at få stillet din spejderlyst, derfor har vi her samlet en masse opgaver, I kan lave hjemme. 

Vi lægger opgaver og idéer op løbende. 

Snitteværkstedet

Danmark er i øjeblikket lukket ned grundet Coronavirus, og det vil sige, at vi ikke kan mødes ugentligt på vores spejdergrund. Men det betyder ikke, at I ikke selv kan lave spejderaktiviteter. Vi har hugget en masse birketræ og lagt det frem foran vores bjælkehytte på Mosevej 40 i Skørping. Træet er lige til at snitte i, og du er velkommen til at finde lige præcis det stykke, der passer til dit snitteprojekt.

Træet ligger ved spejderhytten frem til d. 10. maj 2020

Natur-banko

Sådan får du en mere opmærksom tur i skoven med familie. Med bare lidt farver og noget papir kan du lave din egen natur-banko-plade 
Tegn forskellige billeder af det du kan finde i skoven eller i din have og gå på opdagelse. Lav et kryds når du har fundet det, du leder efter. Leg med din familie og se, hvem der først får pladen fuld.

Affaldsindsamling

Snart blomstrer Danmark for alvor og skovbunden bliver dækket med flotte blomster og planter i mange farver.
Skal vi ikke hjælpes ad med at rydde op, mens vi stadig kan få øje på affaldet? Bagefter kan i øve jer på at sortere det, I har fundet.

DEL PÅ: